Succes med konkurs-kunst

Solgte malerier for 238.000 kroner

01:14

1 af 2

Konkursfirmaet OW Bunker efterlod sig skatte, som andre kommer til at nyde godt af.

Auktionshuset Bruun Rasmussen i Aarhus har netop afsluttet den første del af auktionerne med genstande fra konkursboet - og det gik over alle forventninger.

I alt blev 21 malerier sat til salg med en samlet vurdering på 113.000 kroner. Det samlede hammerslag kom dog helt op på 238.000 kroner.

- Ligesom vi så det med Stein Bagger, så er det noget, folk synes er spændende og gerne vil købe, til trods for at det bygger på en konkurs, fortæller afdelingsleder for Bruun Rasmussern Kunstauktioner i Aarhus, Peter Beck, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Der er stadig chance for at byde på genstande fra OW Bunker. I de kommende auktioner vil der blandt andet være stole fra Arne Jacobsen under hammeren.

I videoen ovenfor kan du se afdelingsleder Peter Beck vise nogle af de solgte værker frem.