Studiequiz hitter

Aarhusianske iværksættere bag ny app

02:33

1 af 2

Bjarke Sandal og Jeppe Midjord fra Aarhus står bag en app, som gør det muligt for lærerne - og eleverne selv - at tjekke, om eleverne har lært det, de skal.

I appen Study Quiz kan man dyste mod hinanden i viden fra forskellige fag, og nu hitter appen rundt om på gymnasierne.

- Det er en god variation i undervisningen, og når de har haft lektier for, så bruger jeg det som en hurtig repetition, siger Anders Elvang, der er lærer på Skanderborg Gymnasium, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ideen til appen fik Bjarke Sandal og Jeppe Midjord, da de selv læste til eksamenen, og den har været to år undervejs:

- Da vi sad og læste til statistik eksamenen og sad med en 700 sider tung bog, så tænkte vi: Det her må vi kunne gøre på en nemmere måde, i stedet for bare at skulle sidde og læse den igennem. Og så så vi samtidig, at vi sad og spillede alle de her spil på telefonen, og så tænkte vi, om ikke vi kunne kombinere de to ting, fortæller Bjarke Sandal.

I alt bruger otte gymnasier appen. Nu håber de to iværksættere, at udbrede den til hele landet:

- På nuværende tidspunkt er vi ude på STX, men fra januar også på HHX, og forhåbentlig også ud på de danske folkeskoler om to år og begynder nok også så småt at kigge mod udlandet, siger Bjarke Sandal.

Se mere i videoen øverst på siden, hvor du også kan høre, hvad de studerende på Skanderborg Gymnasium synes om appen.