Strejke skaber fødsels-forvirring
Strejke eller ej? Gravide er i tvivl, og derfor bliver nødtelefonen på Skejby Sygehus flittigt brugt.
9. maj 2008, kl. 11:03
Mere end 30 dage gammel
Konflikten kan være en forvirrende størrelse. Der er mange fagrupper under det strejkende Sundhedskartel, og nogle steder arbejder jordemødre og nogle steder arbejder de ikke.
Derfor ringer forvirrede gravide til en nødtelefon på Skejby Sygehus 50-60 gange dagligt for at få klar besked.
- Folk spørger typisk, om vi strejker eller ej, fortæller Gita Cajus, der er vicechefjordmoder på Århus Universitetshospital Skejby til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan se et indslag om forvirringen i vores udsendelse klokken 12.10.