Stort nederlag til Århus Håndbold

Tabte ligakamp med 13 mål

Der var brug for positiv kampgejst og en sejr, da Århus Håndbold her til aften mødte Tvis/Holstebro.

Efter en katastrofe-kamp mod HC Zomimak kunne det aarhusianske hold nemlig godt trænge til lidt opmuntring.

Billeder fra søndagens kamp mellem Århus Håndbold og det makedonske hold viser, hvordan aarhusianerne blev udsat for adskillige voldsomme tacklinger på banen, mens det azerbajdsjanske dommerpar gentagne gange undlod at dømme.

Se: EHF ind i håndbold-sag

I aften gjaldt det dog så den hjemlige håndboldliga. Men selvom aarhusinanerne havde givet hinanden håndslag på at de skulle ryste oplevelsen i EHF-cuppen af sig, blev det til et markant nederlag, da Århus tabte med 36-23 til Team Tvis-Holstebro.