Stork landet i Randers
En enlig stork aflagde i går besøg i reden på Helligåndshuset.
9. maj 2006, kl. 11:34
Mere end 30 dage gammel
En stork på besøg i reden på Helligåndshuset i Randers tændte i går et håb om et flyvende parforhold og familieidyl i skorstenshøjde.
Men indtil videre har kun en enkelt af de store fugle vist interesse for reden, og det kommer der som bekendt ikke mange unger ud af. Selv ikke med en stork.
Under dens besøg i går blev storken set af Ditte Hundborg, der var snarrådig nok til at tage billedet af den.
Tirsdag formiddag har Ditte Hundborg ikke set noget til storken, oplyser hun til TV2 / ØSTJYLLAND.