Storcenter i Århus evakueret
Ved middagstid udbrød en voldsom brand i Café Corner i århusianske City Vest.
8. jan 2004, kl. 13:25
Mere end 30 dage gammel
Brandvæsenet valgte at evakuere store dele af det århusianske storcenter City Vest, da der ved middagstid udbrød en voldsom brand i Café Corner, som ligger i centrets sydlige ende.
Det lykkedes relativt hurtigt at få kontrol over branden, som formentlig er opstået i en af cafeens friture-gryder.
Ingen personer kom til skade ved den voldsomme brand.