Stor fremgang for Randers Havn
De seneste fem år er godsmængden på Randers Havn vokset over 70 procent.
12. apr 2007, kl. 14:08
Mere end 30 dage gammel
Der er damp på kedlerne på Randers Havn.
Med en rekordstor godsomsætning på 1.250.000 tons over kajerne kan havnen se tilbage på en stigning i godsmængden på over 70 procent gennem de seneste fem år.
Og det er et resultat ingen andre danske havne kommer i nærheden af, skriver Randers Havn i en pressemeddelelse.
Omsætningen nåede op på næsten 20 millioner kroner, og det er det højeste nogensinde.