Stor eftersøgning ved Almindsø

Politiet i Silkeborg leder efter en 30-årig mand. Der er frygt for, han ville begå selvmord, da han i aftes forlod sit hjem.

Genrefoto. Foto: Martin Sylvest Andersen - Ritzau Scanpix

Politiet i Silkeborg er i gang med en stor eftersøgning ved Almindsø.

Hundepatruljer og en helikopter leder efter en 30-årig mand. Han forlod sit hjem i Silkeborg i aftes ved 21.30-tiden. Familien kontaktede politiet, der der var frygt for, at han ville begå selvmord.

Politiet ledte efter manden, indtil det blev mørkt, og eftersøgningen blev genoptaget her til morgen.

Politiet beskriver manden som 175 cm. høj med mørkt kortklippet hår og kraftige bakkenbarter. Han var i ført mørk hættetrøje og ternede brune bukser.