Stor brand i lagerhal
Den kraftige røg kan være giftig
14. maj 2013, kl. 10:45
Mere end 30 dage gammel
Der er tirsdag formiddag udbrudt brand i en lagerhal på genbrugsstationen Averhof på Lystrupvej i det nordlige Aarhus.
Alarmen indløb kl. 10.05. Politi og brandvæsen er massivt til stede for at få branden under kontrol.
Østjyllands Politi opfordrer alle beboere i området til at holde sig indendøre, og hvis man mærker ubehag opfordres man til at søge læge.
Virksomheden behandler industriskrot som plastik og elektronik, derfor har der udviklet sig en kraftig sort røg, der kan ses på mange kilometres afstand, og som kan være giftig.
Se billeder fra branden øverst i artiklen, og se mere fra branden i vores udsendelse kl. 12.10.