Stor brand hærger hjem for flygtninge

Foto: Peter Erfurt

Foto: Peter Erfurt

1 af 3

Omkring 35 brandfolk har torsdag arbejdet på at slukke en brand i et tidligere hotel i Silkeborg. Alle beboere er uskadte

Opdateret kl. 22.15...

Alarmcentralen fik torsdag eftermiddag kl. 16.37 en anmeldelse, om at det brændte på det tidligere Hotel Impala i Silkeborg, der i dag huser flygtninge.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi og Midtjysk Brand og Redning til TV2 ØSTJYLLAND.

- Tagetagen er brændt, og det er den ene sidefløj også, sagde beredsskabsdirektør Klaus V. Hebsgaard torsdag aften.

- Der er gået ild på et af værelserne, og så har det spredt sig til bygninger og tagkonstruktion. Vi kan ikke udelukke, at den er påsat, så derfor blever den efterforsket som sådan, og derfor er der afspærret, siger Jan Struwe Nørrum fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ingen er kommet til skade

Ifølge Silkeborg kommune bor der til daglig 33 personer i bygningen. Hovedsageligt er det enlige mænd, der bor i det nedlagte hotel, men der bor også to familier.

Læs også Brandofre er blevet genhuset i sportshal: De er ved godt mod

Ingen er kommet til skade, og beboerne er nu blevet genhuset i Vestergade Hallen, hvor personale tager sig af dem.

Alle 33 flygtninge har fået asyl og opholdstilladelse i Danmark, og de boede i bygningen, imens kommunen ledte efter en permanent bolig til dem. 

Kommunen forventer, at de kan flytte dem til andre værelser rundt omkring i byen allerede i morgen.

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig