Stødte sammen med lastbil

Et sammenstød mellem en lastbil og en varebil generer trafikken på Kongensbrovej ved Aidt

Foto: Google Maps

En lastbil stødte tirsdag formiddag sammen med en varebil på Kongensbrovej ved Aidt i Favrskov Kommune.

- Føreren af varevogn er kørt til hospitalet, men han kunne selv stå ud af bilen, siger indsatsleder Niels Freudendahl fra Favrskov brandvæsen.

Uheldet skaber trafikale gener på vejen, hvor der kun er et spor åbent, og der vil resten af formiddagen og først på eftermiddagen stadig være mandskab på stedet til at dirigere trafikken.

- Når det er en lastbil, der er involveret, så skal der bruges specialudstyr til at fjerne den. Så der går nok et par timer, inden den er væk, siger Niels Freudendahl.

Der er ingen kødannelse, og trafikken glider rimeligt.

- Men det er sket i et sving, så der er ikke de optimale oversigtforhold, oplyser indsatslederen.

Han har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor de to køretøjer stødte sammen.