Stjal smykker for 160.000 kroner: Endnu en mand anholdt i sagen
Under røveriet blev de ansatte truet med en kniv
I marts gik en ung mand ind i en guldsmeden Kloster-Sølv i Kjellerup med en kniv og tvang personalet til at udlevere ure og smykker.
Han slap fra butikken med værdier for i alt 160.000 kroner, bekræfter Silkeborg Politi, der allerede på dagen kunne anholde en 20-årig mand for det grove røveri.
Læs også
Den 11. april blev endnu en ung mand så anholdt. Det drejede sig om en 21-årig mand. Han er også sigtet i yderligere fire sager om røveri ved guldsmede. Begge gerningsmænd sidder stadig i fængsel.
Endnu en anholdelse
Men sagen stoppede ikke der. I går, tirsdag, var der igen pote for politiet.
- På baggrund af vores efterforskning foretog vi en anholdelse af en 18-årig mand fra Silkeborg. Han mistænkes for at have haft en medvirkende rolle og ikke for at være med i selve røveriet, fortæller politiassistent Mette Terkelsen ved Midt- og Vestjyllands Politi i Silkeborg.
Den 18-årige blev i dag fængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør bag lukkede døre i Retten i Viborg.
TV Midtvest har tidligere lavet et indslag om røveriet, som ses herunder: