Stjal guld, cola og chokolade
Indbrudstyve med en sød tand
7. mar 2013, kl. 14:37
Mere end 30 dage gammel
En eller flere indbrudstyve blev tilsyneladende fristet af de søde sager, da de brød ind i en bolig på Tebbestrupvej i det sydvestlige Randers.
Ifølge Østjyllands Politi kom tyvene ind i boligen ved at bryde et kældervindue op. Derefter stjal de flere smykker, blandt andet to vielsesringe i guld.
Foruden smykkerne stjal indbrudstyvene også en æske chokolade og 3-4 dåsecolaer, oplyser politiet.
Indbruddet blev anmeldt til politiet tidligt onsdag aften.