Stenkastende unge smadrer ruder
Brabrand Boligforenings kontor mødte mandag morgen op til et sørgeligt syn: Knuste ruder overalt.
Weekendens gadekampe ved Bazar Vest i det vestlige Århus er angiveligt årsagen til, at personalet på Brabrand Boligforenings kontor har fået smadret ruder både foran og bag på bygningen.
Boligforeningens direktør Torben Overgaaard beklager hændelsen, men er overbevist om, at stenkasterne ikke har kastet målrettet mod kontorbygningerne. Regningen for at reparere skaderne sender boligforeningen til lejerne i Brabrand Boligforening ved at forhøje huslejen.
Samtidig oplyser Torben Overgaard, at de unge bør tænke sig om, inden de begynder at kaste med sten.
- Unge som laver optøjer herude ved for eksempel at kaste sten kan være årsag til, at hele deres fgamilie bliver sat på gaden, siger Torben Overgaard til århus Stiftstidende i dag.
- Vi har tilfælde, hvor lejemålet er sagt op som følge af uregerlige unge, siger han til avisen.