Spritpejse tilbage i handlen

Spritpejse af den type, der i oktober faldt ned og forbrændte en 16-årig pige voldsomt, er nu blevet godkendt af Sikringsstyrelsen.

Tilbage i oktober måned fortalte TV2 | Østjylland om 16-årige Sarah fra Odder, der blev frygtelig forbrændt fordi en spritpejs faldt ud af væggen.

Nu har sikringstyrelsen bestemt, at forhandleren igen må sælge pejsen, hvis beslagene til ophængning forbedres.

Moderen til den 16-årige pige undrer sig over Sikringsstyrelsens beslutning.

- Stikflammerne ved pejsen er jo voldsomme, og der er på pejsen ingen mulighed for at regulere styrken af flammerne. Så hvad nu hvis man lige går forbi, eller der kommer et vindpust? Lyder spørgsmålet fra moderen Lisbeth Poulsen

TV 2 | ØSTJYLLAND kigger nærmere på sagen i vores nyhedsudsendelser i løbet af dagen.