Spribilist kastede op ud af sidevindue
Den 33-årige mand havde mere end svært ved at skjule, at han kørte bil i alkoholpåvirket tilstand i Hørning.
En vidne kontaktede lørdag aften politiet i Skanderborg for at fortælle, at han var ret sikker på, at der kørte en spritbilist rundt i området omkring Vinkelvej.
Manden, der sad bag rattet, kastede ifølge anmelderen op ud af sidevinduet samtidig med, at han kørte slingrende rundt på vejen.
Da politiet ankom til stedet, blev den 33-årige bilist fra Mariager bedt om at puste i den medbragte alkoholtester. Testen viste, at manden have 'drukket en hel del mere end tilladt', oplyser Sydøstjyllands Politi i Skanderborg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 33-årige mand blev taget med på politistationen i Skanderborg, hvor der blev taget en blodprøve. Samtidig tog politiet midlertidigt mandens bilnøgler fra ham, inden han fik lov til at gå.
Den 33-årige kørte beruset rundt i området omkring Vinkelvej i Hørning:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=vinkelvej+h%C3%B8rning&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017739,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.08164,10.042748&spn=0.003448,0.010986&z=16" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort