Spillere før lokalderby: Der er mere hype

Jeppe Tverskov og Daniel A. Pedersen ser frem til lokalopgøret mellem AGF og Randers

01:29

1 af 2

AGF og Randers FC har begge haft et skuffende forår, hvor det indtil videre tilsammen kun er blevet til én sejr i Superligaen - den stod randrusianerne for, da de i forrige runde besejrede OB.

I weekenden er der dog gode chancer for, at ét af holdene får en sejr. Lørdag eftermiddag mødes AGF og Randers FC i et rent østjysk lokalopgør på Ceres Park i Aarhus.

- Opgøret mod AGF fylder en del, specielt efter vores lidt dårlige periode, hvor der har været lidt turbulens i klubben, forklarer Jeppe Tverskov.

Klar til lokalbrag: Sæt dit østjyske drømmehold her

Daniel A. Pedersen ser frem til lørdagens opgør, hvor spillerne godt kan mærke, at de to holds fans har et noget specielt forhold.

- Der er lidt mere hype omkring det udefra. Her inde i spillerhovederne, der er det ikke den store forskel. Men det er klart, at fansene er lidt på nakken af hinanden de to hold imellem, og det kan vi godt mærke, siger aarhusianernes midtbaneprofil.

Da de to spillere bliver spurgt, hvem de tror vinder lørdagens kamp, sender Jeppe Tverskov en stikpille afsted mod AGF.

Duncan: Vi skal give den fuld skrald

- Jamen, det kommer jo lidt an på om de får hjælp, ligesom de gjorde sidste gang i Aarhus, men ellers tror jeg på 2-0 til Randers, siger Jeppe Tverskov, og henviser altså til kronjydernes sidste besøg på Ceres Park, hvor AGF blev tilkendt et kontroversielt straffespark.

Se hele interviewet med Daniel A. Pedersen og Jeppe Tverskov i videoen øverst i artiklen.De to spillere mødte desuden hinanden i en intens FIFA-kamp på Playstation. Se opgøret i playeren nedenfor: