Spastiker fik stjålet sin handicap-knallert
Brian har sparet op i 3,5 år for at få råd til sit køretøj
2015 var knap skudt i gang, før Brian Laustsen fik stjålet sin knallert.
Og det er ikke en helt almindelig knallert. Brian Laustsen er spastiker og meget dårligt gående. Knallerten er derfor en tre-hjulet special-designet knallert, som har kostet Brian næsten 40.000 kroner.
- Han har sparet op i 3,5 år. 1000 kroner hver måned, for at få råd til den her knallert, fortæller Brians far, Ager Laustsen.
Brian Laustsen bor på et bofællesskab i Auning, og brugte dagligt sin knallert til at tage hen på det beskyttede værksted i Allingåbro, hvor han arbejder. En tur på syv kilometer.
Knallerten giver Brian frihed, og han har derfor en bøn til tyven.
- Aflever den tilbage til mig, siger Brian Laustsen.
- Bring den her knallert tilbage igen. Jeg vil gerne give frit lejde. Det betyder, så meget for vores søn, at han kan færdes frit mellem hans arbejde og hvor han bor, lyder opfordringen fra Asger Laustsen.