Sorte tagsten skal pilles ned
En husejer i Lystrup skal pille sit tag ned, det har byretten i Århus i dag besluttet.
1. nov 2010, kl. 12:57
Mere end 30 dage gammel
De glaserede teglsten har generet naboerne Pia og Hans Henrik Schjerbeck så meget, at de lagde sag an mod deres nabo.
Når solen skinner, er det ifølge ægteparret så generende, at de ikke kan være i deres egen have, og at de er nødt til at rulle gardinerne ned, når de opholder sig i stuen.
Derfor var de tilfredse, da byretten i dag gav dem medhold i sagen.
- Jeg er glad for afgørelsen, siger Hans Henrik Schjerbeck til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sagen kan ankes til landsretten, men det er endnu uvist, om sagsøgte vil gøre det.