Sommerhuse er populære
Østjyske sommerhuse i høj kurs
Det kan nok være, at udlejningen af sommerhuse går dårligt på vestkysten, men her i Østjylland er der nærmest tale om et boom i interessen for at leje de østjyske sommerhuse.
- I Ebeltoft har vi et lille plus, men når vi ser andre steder, som f.eks. på den jyske vestkyst, hvor der er tilbagegang, har vi bestemt grund til at være tilfredse lige nøjagtig i Ebeltoft, siger Kaj Frederiksen, administrerende direktør i Sol & Strand Feriehusudlejning, til P4 Østjylland.
Én af de mulige forklaringer på den øgede interesse kan blandt andet være, at priserne på sommerhusudlejning uden for højsæsonen er faldet de seneste år på grund af manglende interesse fra tyskerne, som ellers i stor stil har lejet danske sommerhuse, fortæller han til P4 Østjylland.