Som den eneste vej i Østjylland: Nu får Grenåvej fast stærekasse

Grenåvej vil fra sensommeren bliver overvåget af en stationær stærekasse

En stærekasse måler farten fra 50 til 20 meter op til kameraet. Foran hver stærekasse vil skilte som dette advare om, at der er fartkontrol forude. Foto: Colourbox - genrefoto

Man skal altid overholde fartgrænserne, når man som bilist bevæger sig ud i trafikken.

Det vil meget snart i særdeleshed gælde for Grenåvej, der som eneste vej i Østjyllands Politikreds får sat en fast stærekasse op.

Læs også Sæt farten ned: Politiet sætter stærekasse op ved Aarhus

Grenåvej er en af 11 strækninger, hvor myndighederne har vurderet, at der er større risiko for trafikulykker på grund af for høj fart. Det sker i forbindelse med et pilotprojekt, der er sat i gang af regeringen. 

Den såkaldt faste standere for automatisk trafikkontrol (ATK-standere) vil indfinde sig på Grenåvej i løbet af sensommeren eller efteråret.

en stærekasse som denne indeholder en blitz, et kamera og en fartmåler samt en computer, der kan sende billeder til politiet. Foto: Vejdirektoratet

Farlige veje med flere ulykker

En stærekasse måler farten fra 50 til 20 meter op til kameraet. Den indeholder en blitz, et kamera og en fartmåler samt en computer, der kan sende billeder til politiet. 

Nu får vi effektiv fartkontrol på de steder, hvor problemerne er, og jeg tror også, det vil få bilisterne til generelt at tænke over farten.

Ole Birk Olesen (LA), transportminister

Det vides ikke præcist hvor på Grenåvej, stærekassen bliver stillet op.

Det er dog sikkert, at den såkaldte stationære ATK bliver positioneret på en strækning, hvor der fra 2011 til 2015 har været registreret fem ulykker med personskade og tre ulykker med materiel skade.

Udpegningen af de vejstrækninger, hvor det vurderes, at der er behov for stationære stærekasser, er foretaget af Vejdirektoratet og Rigspolitiet.

Minister: Stærekasser giver effektiv fartkontrol

Foran hver stærekasse vil bilisterne blive advaret med skilte om, at der er fartkontrol forude. Målet er sikre større trafiksikkerhed på farlige strækninger. 

- Stærekasser giver en meget effektiv fartkontrol, fordi de ikke er bemandet. De har mulighed for at måle hastigheder døgnet rundt, året rundt. Nu får vi effektiv fartkontrol på de steder, hvor problemerne er, og jeg tror også, det vil få bilisterne til generelt at tænke over farten, sagde transportminister Ole Birk Olesen (LA) ved indvielsen af de første permanente stærekasser i Måløv på Sjælland.

Læs også Transportordfører om stærekasser: Vi ved, at det redder liv

Projektet skal blandt andet bruges til at undersøge, hvordan mobile fotovogne og faste standere virker i sammenhæng med hinanden.

De opstilles på 11 veje, hvor der har været mindst fire ulykker med personskade mellem 2011 og 2015.

En lang række europæiske lande har brugt automatisk trafikkontrol (ATK) siden starten af 00’erne, og her viser erfaringerne, at fartkontroller betyder færre ulykker i trafikken, lyder det fra Vejdirektoratet.

04:29

VIDEO: Nu skal østjyderne igen vænne sig til de omdiskuterede stærekasser, som tager billeder af trafikanter, der kører for hurtigt eller kører over for rødt. Indslaget er fra oktober 2017.

Luk video

Her placeres stærekasserne

 
  1. Roskildevej 2620 Begge kørselsretninger 
  2. Måløv Byvej 2760 Begge kørselsretninger 
  3. Slagelse Landevej, v. Rosted 4200 Begge kørselsretninger 
  4. Gaabensevej, v. Nykøbing F 4800 Én kørselsretning 
  5. Bogensevej, Odense 5270 Begge kørselsretninger 
  6. Tjæreborgvej, Esbjerg 6731 Begge kørselsretninger 
  7. Herningvej, Ringkøbing 6950 Begge kørselsretninger 
  8. Vilsundvej. V. Nykøbing M. 7900 Begge kørselsretninger 
  9. Grenåvej, Risskov Aarhus 8240 Én kørselsretning 
  10. Aalborgvej, v. Aabybro 9440 Begge kørselsretninger 
  11. Sæbyvej, syd for Hjørring 9800 Begge kørselsretninger