Solrig og lun fredag venter – og snart bliver det endnu varmere
Vi kommer op på den pæne side af 20 grader fredag, og med solen på himlen og meget lidt vind vil det føles rigtig lunt.
Der er lagt op til sommerligt vejr i Østjylland fredag. Allerede fra morgenstunden af bliver det lunt, og i løbet af dagen kommer der kun mere sol og varme.
Sådan lyder den glædelige nyhed fra TV2 Vejret.
Læs også
- Vi får en flot morgen, vind lægger sig, og solen kommer på himlen. Her får vi 12-13 grader, og det er slet ikke tosset, når der ikke er blæst, siger vejrvært på TV2 Vejret, Per Christiansen.
- I løbet af dagen kommer der mere sol, men også en overgang med flere skyer. Vi kommer dog et pænt stykke over de 20 grader, fortsætter han.
Lummert i weekenden
Temperaturerne kommer til at ligge på omkring 23 grader de fleste steder i det østjyske. Dog en anelse køligere på Samsø.
Og vejret bliver kun bedre i weekenden.
- Lørdag ser rigtig fin ud med ikke meget vind og op til 25 grader. Søndag får vi så op til 28 grader. Her bliver det rigtig varmt og vil føles lidt lummert, siger Per Christiansen.
Læs også
De første dage i juli mandag og tirsdag ser det dog ud til at vende.
Her tyder prognoserne på mere ustadigt vejr med byger og temperaturer helt ned til 15 grader.