Solgte stjålne cykler i Den Blå Avis
En 39-årig mand fra Silkeborg annoncerede med billige cykler, som han ville sælge.
13. jul 2009, kl. 11:13
Mere end 30 dage gammel
En potentiel køber henvendte sig ifølge Midt- og Vestjyllands Politi hos den 39-årige, og de enedes om en cykel, som køberen skulle betale 2.000 kroner for.
Inden betalingen ringede køberen i weekenden til politiet for at undersøge, om cyklen var stjålet. Køberen oplyste cyklens stelnummer, og det viste sig, at cyklen var meldt stjålet.
En politipatrulje kørte efterfølgende til sælgeren bopæl, og her fandt betjentene flere cykler, der var til salg.
Den 39-årige forklarede, at han har fundet cyklerne på den lokale genbrugsstation.
Samtlige cykler blev konfiskeret og taget med på politistationen.