I dag gælder det overlevelse: Sådan redder Horsens livet i Superligaen

Gruppespillets sidste runde bliver sæsondefinerende for AC Horsens. Enten havner de i nedrykningsspillet, eller også skal de kæmpe om plads i Europa.

Skipperligaen har taget en snak med manager Bo Henriksen samt én fra hver kæde på banen, for at finde ud af, hvad der skal til, for at AC Horsens kommer ud af krisen og henter den fornødne sejr på søndag mod AGF.

Ingen mål i fem kampe. Kun én sejr i 2019, hvor det i alt er blevet til blot seks point i 11 kampe.

Ovenstående er på ingen måde opløftende læsning for AC Horsens, inden de i dag, søndag, skal til Aarhus for at spille en altafgørende kamp mod AGF.

Skipperligaen har hevet fat i én spiller fra hver kæde samt manager Bo Henriksen for at finde ud af, hvad der er gået galt i år, og ikke mindst, hvordan der bliver rettet op på det i kampen i Aarhus.

Forsvaret

05:27

VIDEO: Forsvarsklippen Mikkel Qvist sætter ord på, hvordan bagkæden får lukket af imod AGF.

Luk video

AC Horsens leverede i efteråret en række solide præstationer, især defensivt. Men i foråret er holdet flere gange blevet straffet, og det skyldes blandt andet for mange fejl, lyder det fra forsvarsfyrtårnet Mikkel Qvist.

- Vi skal lade være at lave personlige fejl. Jeg var uheldig at lave en selv mod AGF, og der er bare nogle hold, hvor det bliver straffet mere. Vi lavede også en mod Brøndby, hvor de scorer tre mål, efter vi smider bolden væk i omstillingen, siger Mikkel Qvist, som fremhæver, at AC Horsens er taget fra Aarhus med en sejr de sidste to gange, holdet har besøgt Ceres Park.

Midtbanen

04:57

VIDEO: Hallur Hansson sætter ord på den (manglende) kreativitet, der har præget holdet i store dele af foråret.

Luk video

Det kreative epicenter på AC Horsens' midtbane er færingen Hallur Hansson. Den offensive profil er ikke i tvivl om, at ’De Gule’ bliver farlige mod AGF på søndag – på trods af, at holdet har haft svært ved at skabe chancer i de seneste kampe.

- Jeg tror på søndag, der glemmer man alt, der er sket. Nu er der ikke flere chancer tilbage. Det er sidste chance, vi har, og drengene er klar, siger Hallur Hansson.

Angrebet

04:37

VIDEO: Et af de nye skud på stammen dette forår er angriberen Nicolai Brock-Madsen. Han er faldet godt til, selvom livet som spydspids på CASA Arena ikke altid er lige nemt.

Luk video

I angrebet har Nicolai Brock-Madsen fået fuld spilletid de seneste par kampe. Boksspilleren er tilfreds med sin indsats indtil videre, selvom det ikke er blevet til nogen mål. Han har udfyldt den rolle, han er blevet tildelt på holdet, men håber at kunne sende en bold i nettet på søndag.   

- Vi har snakket meget om vores organisation, og vi har nogle ting, hvor vi tror på, at vi kan gøre livet svært for dem. Forhåbentlig kan vi spille på det, de ikke så gerne vil have, og så kreere nogle chancer på den måde.

Trænerbænken

07:30

VIDEO: Bo Henriksen tager situationen med vanlig ro og oprejst pande. Det er ikke en sjov situation, men holdet har været igennem værre, lyder det fra manageren.

Luk video

Bo Henriksen har en enorm opgave foran sig. Mislykkes missionen mod AGF, skal holdet nemlig ud i minimum to kampe for at klare frisag i Superligaen. Og selvom det længe har set skidt ud, så er der positive tegn.

- For mig drejer det sig om, at vi får et andet udtryk. Det udtryk, vi havde mod Vejle for to kampe siden, var rigtigt fint, og vi havde fire kæmpe chancer. Så vi er på vej, men vi må da erkende, at det er lidt trængt, fortæller Bo Henriksen.

Sådan overlever AC Horsens

- De Gule slår AGF på Ceres Park: Overlevelsen er i hus.

 

- AGF-ACH ender uafgjort: Så må Sønderjyske ikke slå Vejle i puljens andet opgør.

 

- AGF slår AC Horsens: Så skal Vejle samtidig slå Sønderjyske. Sønderjyderne har nemlig en markant bedre målscore end horsensianerne, hvorfor pointlighed vil være i Sønderjyskes favør.

 

Stillingen lige nu i Pulje 1

1.AGF (+4) 44 point

2.AC Horsens (-21) 33 point

3.Sønderjyske (-11) 32 point

4.Vejle B (-16) 28 point

- Men jeg ved, vi kommer til at score mål, og vi kommer til at overleve. Det er min viden, og den viden skal jeg have, for det er den tro, vi forhåbentlig kan bygge videre på.

- Vi har været i noget, der er 100 gange værre end det her. Og det har jeg prøvet masser af gange. Så jeg er helt i ro, og det også det sjoveste ved fodbolden, når følelserne kommer derop, lyder det fra manageren.

AGF og AC Horsens tørner sammen søndag klokken 14.00 på Ceres Park i Aarhus.