Smuk-program klart
Så er årets program for Skanderborg Festivallen helt klar med spilletidspunkter og samtlige bands.
8. maj 2008, kl. 07:42
Mere end 30 dage gammel
Så er programmet til de festivalhungrende østjyder klart. Næsten. For det er endnu uvist, hvem der skal åbne ballet i Bøgeskoven.
Første band på scenen den 7. august klokken 14.15 bliver nemlig vinderen af Starfighter-konkurrencen.
Derudover skal hovednavnene Lenny Krawitz og Eric Clapton spille henholdsvis lørdag aften og søndag.
Som altid er der også masser af dansk musik på festivallen.
Adgang til årets Skanderborg Festival koster 1700 kroner. Det er den højeste festival-pris i Danmark.