Småskoler truet af lukning
De små landsbyskoler i Hylke og Tebstrup i Skanderborg Kommune kan ende som ofre i planerne for fremtidens skoledrift i kommunen.
26. feb 2008, kl. 11:36
Mere end 30 dage gammel
Firmaet Brøndum og Fliess nye analyse, der blev offentliggjort i går aftes, peger på to skoler, der kan lukkes, fordi tilgangen af elever til de to skoler efter firmaets mening ikke er stor nok.
Der er mange skolebørn på vej i Skanderborg, men netop Hylke Skole og Tebstrup Skole har ikke udsigt til mange nye ansigter.
Manden bag analysen, Søren Brøndum, understreger overfor Horsens Folkeblad, at løsningsforslagene kun er vejledende. I sidste ende er det de lokale politikere, der skal beslutte de små skolers fremtid.