Små mængder nitrat i drikkevandet øger risiko for tyktarmskræft

En ny undersøgelse peger på, at en af de sundeste drikke – nemlig vand – indeholder et stof, der kan være kræftfremkaldende

Foto: Liselotte Sabroe - Scanpix

I Danmark accepterer man op til 50 milligram af stoffet i drikkevandet. Men hvis der blot er fire milligram nitrat i drikkevandet, kan det øge risikoen for kræft i tyktarmen og endetarmen.

Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, hvor man har fulgt 2,7 millioner danskere siden 1978. Det er det største studie af sin art på verdensplan.

- Vores hovedkonklusion er, at dem, der er i Danmark er udsat for den højeste koncentration af nitrat i drikkevandet, har en 13 procent øget risiko for at få tyktarmskræft, siger professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.

02:13

Her kan du se onsdagens indslag om nitrat i vandet på Djursland. 

Luk video

Hvor mange års forbrug af vand skal der til, før det bliver farligt?

- Det tager et helt liv om at få tyktarmskræft. Det vi har set på, det er jo 20 års forbrug af drikkevand, og så risikoen i de efterfølgende 20 år, siger Torben Sigsgaard.

Nitrat stammer fra den gødning, som landmanden spreder på marken. Nitraten bliver let opløst i vand, og bliver med regnvand ført ud til vandløb og siver ned i grundvandet. 

Læs også Fund af sprøjtegift i drikkevandet flere steder i Østjylland

- Vi skal fokusere på noget andet, end vi har gjort historisk set i forhold til nitrat i drikkevand, og vi skal overveje, om vores drikkevand er godt nok, og vi skal beskytte det bedre, siger Torben Sigsgaard.

Tyktarmskræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. 

Her kan du se Kræftens Bekæmpelses reaktion på undersøgelsen fra Aarhus Universitet:

02:37

Se interview med Johnny Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Luk video

Nitrat

Nitrat stammer først og fremmest fra husdyrgødning, som landmanden spreder ud på marken. Nitrat opløses let i vandet og bliver med regnvandet ført ud i vandløbene og ned i grundvandet.

Nitraten udgør især et problem for grundvandet, de steder i landet, hvor jordbunden består af sand og grus, eller der, hvor kalken ligger tæt ved jordoverfladen. Her siver nitraten lettere ned i grundvandet end der, hvor den skal igennem et lerlag. Nitratproblemet er størst i det såkaldte "nitratbælte" (Nordjylland, Viborg og Aarhus), som domineres af sandede jorde.

Det er kun den nitrat, som ikke bliver optaget af afgrøderne, der skyller væk med vandet. Derfor er der i Danmark, ligesom i resten af EU, skrappe regler for, hvordan man skal gøde markerne.

Kilde: Miljøstyrelsen