Slut med at løfte jern
Begrænser muligheden for indsatte
Håndvægte og andet udstyr til at styrketræne skal væk fra landets fængsler.
Det kommer nu blandt andet til at gå ud over fangerne i Statsfængslet Østjylland uden for Horsens.
Kriminalforsorgen vil forsøge at komme brug af anabolske steroider til livs, og det skal ske ved at fjerne muligheden for at træne med vægte.
- Det er i sig selv ikke et problem, at fangerne har store muskler. Men anabole steroider er forbudt i Danmark, og det er et middel, som er strafbart at være i besiddelse af og handle med. Så derfor er det nødvendigt, at vi prøver at begrænse mulighederne for at være i besiddelse af stofferne, siger fængselsinspektør Jørgen Bang fra Statsfængslet Østjylland til P4 Østjylland.
De nye restriktioner bliver ikke taget godt imod blandt de indsatte. Derfor har den kendte forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, nu klaget til statsfængslet.
- De føler for, at man laver en kollektiv afstraffelse ved at lukke det ned for alle, fordi nogen ikke har kunnet administrere det, siger advokat Mette Grith Stage til P4 Østjylland.
Statsfængslet Østjylland har afvist klagen, så nu vil advokaten overveje, om hun vil gå videre med sagen.