Slut med at gå i biffen i Skanderborg

Park Bio i Skanderborg viste i aftes den sidste film. Biografen er nu lukket grund af uoverensstemmelser om bl.a huslejen.

Lukningen af Skanderborgs eneste biograf skyldes, at Park Bio ikke har kunnet blive enige med Kulturhuset, som ejer lokalerne.

Biograf-folkene er blandt andet utilfredse med, at de sidste år skulle aflevere 235.000 kroner til Kulturhuset, selv om der ikke er udsigt til, at biografen kan få moderne digitalt udstyr.

Derfor gled den sidste film i aftes hen over det hvide lærred.

Skanderborg Biografforening vil dog fortsat eksistere. Foreningen har tidligere fortalt til DR Østjylland, at den nu vil sætte alle kræfter ind på at finde andre lokaler.

Sidste år solgte biografen 35.000 billetter.