Skyder med kanoner
Fregatten Jylland vil genskabe fuldtræffer
Skibstømrere fra Fregatten Jylland i Ebeltoft er i fuld gang med at bygge en skibsside, som den 25. marts skal gennemhulles af en 15 kilo kanonkugle.
Skibssiden skal skydes i stykker i forbindelse med en videnskabelig dokumentation af begivenhederne under krigen i 1864.
I år er nemlig 150 året for Slaget ved Helgoland. Slaget, hvor Fregatten Jylland blev ramt 25 gange og tolv mand omkom. Ét af de skud dræbte tre mand og det er det skud, der nu skal rekonstrueres.
- Vi har fået mulighed for at komme til Hærens prøveskydningsområde i Oksbøl og skyde med en gammeldags kanon. Vi tager en af vores egne med, vi tager en hel skibsside med og så vil vi skyde den i stykker. Vi vil se, hvad der sker - se effekterne af den, siger projektleder hos Fregatten Jylland, Bo Jessen Fogh Laursen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30