Skraldebil ramte Bentes hus: Troede der var jordskælv

Keld og Bente Keblov fra Randers fik sig et chok, da en skraldebil ramte deres hus

07:44

1 af 2

To beboere i et rækkehus i Randers fik en dramatisk morgen, da en parkeret skraldebil pludselig ramte ind i deres hus.

- Man vågner og tror der er jordskælv. Vi flyver ud, og sengen er rykket en halv meter hen. Man får et chok, siger Bente Keblov.

Bente Keblov befandt sig i soveværelset, da skraldebilen ramte. Hun oplevede både, at sengen flyttede sig, og skabet væltede.

Bentes mand, Keld Keblov, var et andet sted i huset. Og det var et held.

- Lige pludselig lød der et brag uden lige, så kunne jeg høre nogen, der skreg. Det var moren ned fra sengen, hvor jeg heldigvis ikke lå ved siden af. Så havde jeg været død, siger Keld Keblov.

Sort uheld på stejl bakke: Skraldebil bragede ind i hus

Efter skraldebilen havde ramt, måtte de to beboere forlade huset hurtigst muligt, da ingen vidste om, det var sikkert, at være derinde. Men det viste sig ikke at være så let.

- Der er nogen, der ringer på døren, så klokken kører hele tiden, og de råber, vi skal komme ud. Men jeg kan ikke komme ud af hoveddøren, for den er sat i spænd, siger Keld Keblov.

Derefter søgte Keld og Bente mod terassedøren, som dog skulle sparkes ind, for at parret kunne komme ud af huset.

Skal genhuses

Parret havde boet i huset på Skytten i det nordlige Randers i 22 år, men nu må de genhuses, da huset skal bygges helt om.

- Vi skal genetableres et eller andet sted. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor vi kommer hen. Så vi bor midlertidig hos vores datter, siger Bente Keblov.

Se en video med Keld og Bente Keblov øverst i artiklen.