Skovskadestue: Bårer ligger klar til de mest fulde gæster

På Smukfest findes Skovskadestuen, her er tilknyttet 17 læger og 45 sygeplejerske. Og på skadestuen kan man få sig en lur, hvis man bliver for fuld.

02:14

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND var et smut forbi Skovskadestuen i dag.

Der findes et sted i bøgeskoven i Skanderborg, hvor festivalgæsterne kan komme hen, når festlighederne bliver for vilde, eller der sker uventede uheld.

Det er på Skovskadestuen, hvor der blandt andet ligger bårer på ræd og række til de fuldeste festivalgæster.

Læs også 50-60 festivalgæster stukket: Smukfest hærges af desperate hvepse

- Lige nu er der ikke så mange mennesker i bårerne, men det er især her, hvor vi har de berusede. Dem der drikker så meget, at de ikke kan tage vare på sig selv. Så får de lov til at ligge på de her bårer, og der er fyldt, når vi når frem til klokken 22, fortæller Sidse Leth, som er ansvarlig for lægerne på Smukfest.

De er meget søde og hurtige, så det er dejligt.

Henriette Refager, patient, Skovskadestuen

Men skulle man ende i en af bårerne efter en tur i baren, så har lægerne sørget for, at der hænger en fin lille elefanturo i loftet, som man kan vågne op til.

- Vi har også gjort det lidt festligt her. Det skal ikke være helt almindelig skadestue. Der skal være lidt mere fest herude under bøgen, siger Sidse Leth.

07:49

VIDEO: Mens Smukfest fejrer 40 års jubilæum, lægger Hadsten grund til en endnu ældre fest. Lilleåmarked finder nemlig sted for 42. år i træk, og det har gennem tiden skabt sammenhold og liv i byen.

Luk video

I alt er der 17 læger på arbejde. 45 sygeplejersker og syv lægesekretærer i løbet af Skanderborg Festival.

- Det typiske er, at vi har henvendelser fra 2000 gæster i vores skovskadestue. Hvoraf 600 af dem ser en læge. Halvdelen af de 600 er sygdomstilfælde, som alligevel skulle se en læge. Altså blærebetændelse, halsbetændelse og andre af sådanne sygdomstilfælde. Den anden halvdel er tilskadekomst. Typisk ankelskader og små sår, fortæller Sidse Leth.

Vi har også gjort det lidt festligt her. Det skal ikke være helt almindelig skadestue. Der skal være lidt mere fest herude under bøgen.

Sidste Leth, ansvarlig, lægerne på smukfest 

Aggressive insekter

På årets festival er der særlig en type af tilskadekomster, som har været tilbagevendende på skovskadestuen.

- Vi har nogle aggressive hvepse ude i skoven. Folk bliver tit stukket helt fredelige steder på kroppen, men for langt de flestes vedkommende, skal det bare gå over af sig selv. Men de enkelte tilfælde, hvor de har fået slugt en hveps, der har vi måttet rekvirere et par ambulancer i tilfælde af, at patienten skulle blive luftvejstruet af hævelser i halsen, fortæller Sidse Leth.

Lidt pynt er der endda plads til i Skovskadestuen. 

Tidlig på ugen var mellem 50-60 mennesker blevet stukket af hvepse. 

En af de patienter, som har været forbi skovskadestuen et par gange allerede, er Henriette Refager fra Brønshøj.

- Hvepsestik i onsdags. Jeg reagerer altid meget voldsomt på det. Jeg er allergisk over for det, fortæller Henriett Refager til TV2 ØSTJYLLAND.

Men selvom hun har måttet et smut forbi skadestuen et par gange, så har hun heldigvis haft en god oplevelse alle gangene.

- Det er meget høj service. Jeg var her også i går for at få noget antihistamin mod det. De er meget søde og hurtige, så det er dejligt. Nu skal vi bare have fikset det her, så tænker jeg, at jeg fortsætter. Der er stadig masser af god musik, siger Henriette Refager.