Skovens Dag: Anne Sofie skulle fælde sit første træ
I går var det Skovens Dag, og den blev brugt på fornuftig vis flere steder
Anne Sofie Lohals stod i går over for udfordringen at fælde et 70 år gammelt træ.
Hun er elev på Skovskolen Eldrupgård i Auning, og i anledning af Skovens Dag havde skolen inviteret alle interesserede med i skoven, hvor de kunne komme helt tæt på skov og natur.
Læs også
På Skovskolen uddanner de nemlig fremtidens skovarbejdere, og søndag var det første gang, at Anne Sofie Lohals skulle fælde så gammel t og stort et træ.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at mere af Danmarks skov står uberørt, men det kommer ikke uden omkostning, mener Anne Sofie Lohals.
Læs også
- For naturen ville det måske være bedre, men hvad skal vi bygge vores huse af, og hvad skal vi lave papir af, spørger Anne Sofie Lohals.
Hendes faglærer Jakob Prüfer var også med i skoven søndag, og han sammenligner træfældningen med landbruget.
- Skovbrug er ligesom landbrug et jordbrug. Vi dyrker en afgrøde, det er bare over meget lang tid, siger han.
Se et indslag fra Skovens Dag, hvor du kan se, om Anne Sofie lykkedes med at fælde det store træ, øverst i artiklen.