Skolernes Trivselsdag: God anledning til at bekæmpe mobning

På flere østjyske skoler markerer man fredag Skolernes Trivselsdag, der er en dag sætter fokus på at bekæmpe mobning

Foto: Johan Gadegaard - Scanpix

Fredag markerer flere østjyske skoler Skolernes Trivselsdag, som er et middel i kampen mod mobning.

Over hele landet markerer flere end 700 skoler Trivselsdagen. I Region Midtjylland deltager 157 skoler og flere end 28.000 elever i dagen.

Nogle skoler ser dagen som en anledning til at gøre noget hyggeligt, der knytter eleverne sammen på tværs af klassetrin. Nogle elever tager en tur i skaterhal og have en på opleveren, og andre laver snobrød over bål og hygger sig med det.

- Det handler om, der bliver skabt mange bånd på tværs af alder, som man kan taget tilbage til skolegården, Der bliver skabt et fællesskab, og det bliver en god oplevelse, der gør, at man kommer til at lære hinanden godt at kende, siger Susanne Mortensen. 

Læs også Politiker vil lukke skoler for at stoppe mobning

På Buskelundsskolen i Silkeborg har man inddelt eleverne i otte grupper, der er blandet af elever fra 0. til 9. klasse. Grupper, som mødes på forskellige tidspunkter af året, for at gøre ting sammen, og trivselsdagen er et af de tidspunkter.

- I dagligdagen gør vi rigtig meget i de tre afdelinger på skolen, men vi benytter lejligheden til at sige, nu sætter vi fokus på hele gruppen. Det gør vi også på motionsdagen, og da motorvej blev åbnet, siger Susanne Mortensen.

Min skole – min ven

Andre skoler tager udgangspunkt i det materiale som Red Barnet har lavet i forbindelse med Skolernes Trivselsdag. Det hedder "Min Skole - Min Ven", og materialet tager blandt andet udgangspunkt i de historier, som de møder i organisationen. Materialet giver børnene mulighed for at tage stilling til, hvad de vil gøre i forskellige svære situationer.

- De får mulighed for at snakke om, hvordan de vil have det i deres klasse. De får mulighed for at lave såkaldte trivselsbud, hvor de kan snakke om, hvad skal de gøre for at have det godt og for at undgå, at der kommer mobning. Det består af en masser fællesskabs øvelser, siger Naja Kinch Sohn, der er anti-mobbekonsulent hos Red Barnet. 

Læs også Mobbeekspert: Modsvar kan skræmme mobberne væk

Red Barnet har allerede mange initiativer til at minimere mobning i skolerne, og trivselsdagen er en del af det arbejde.

- I Red Barnet synes vi, det er en god ide at markere trivselsdagen som en fælles reminder om, at trivsel er vigtigt. Vi opfordrer skolen til, at de bruger dagen til at få opdateret antimobbestragei, eller lave den hvis de ikke har den i forvejen, siger Naja Kinch Sohn.