Skoler truet af lukning

Maratonforhandlinger i gang på rådhuset netop nu

02:18

1 af 2

På rådhuset i Randers har politikerne hele dagen i dag forhandlet intenst om fremtiden for byens folkeskoler.

Flere af folkeskolerne er truet af lukning, fordi der arbejdes med planer om at lægge nogle af skolerne sammen. Politikerne i Randers har talt om skolestrukturen i årevis, og nu skal der ske forandringer.

To af de skoler, der kan risikere at skulle lukke, er Tirsdalens Skole og Kristrup Skole i den sydlige del af byen. Nyheden om, at skolerne måske ikke består, vækker stor bekymring blandt forældrene.

- Det vil jeg have det meget dårligt med. Vi har kun hørt rigtig gode ting om Kristrup Skole, siger Betinna Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Disse folkeskoler kan risikere at lukke:

- Vorup Skole

- Søndermarksskolen

- Kristrup Skole

- Tirsdalens Skole

- Hadsundvejens Skole

- Nyvangsskolen

- Rytterskolen

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.