Skolefravær ventes at koste 4100 forældre børnecheck

Der lyder advarsler fra flere kanter om lovforslag, der vil sanktionere forældre økonomisk for børns fravær

Lovforslag om at sanktionere forældre økonomisk for børns fravær møder kritik fra flere fronter. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

4100 forældre vil blive skåret i børnecheck som følge af, at deres børn har for meget ulovligt fravær.

Læs også Fraværstal på gymnasier skal stilles til skue

Det vurderer Undervisningsministeriet i bemærkningerne til et nyt lovforslag, der skal gennemføre et element af den politiske aftale om parallelsamfund, der blev indgået i foråret.

- Det vigtigt at tage fat i forældrene - også rimelig kontant - og sige, at det er altså jeres ansvar at sørge for, at jeres barn kommer i skole, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Læs også Max sov 17 timer i døgnet: Hans mor gav ham livet tilbage

Forslaget forpligter skolelederne til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær. Kommunalbestyrelsen skal så træffe beslutning om at standse børnechecken.

Men forslaget får kritik fra både skoleledere og Børnerådet, der er et statsligt råd med den opgave at rådgive regeringen og sikre børn og unges rettigheder.

Læs også Ny ghettoaftale: Børn skal i vuggestue 25 timer om ugen

- Sanktioner over for forældre i de hårdest belastede familier kan føre til forværring af familieforholdene, for eksempel ved at forældrene støder deres børn fra sig, skriver Børnerådet i sit høringssvar.

Lovforslaget skal få forældre til at blive mere opmærksomme på, at man skal sende sine børn i skole, siger ministeren. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Skolelederforeningen ønsker ikke beføjelser til at "straffe" forældrene, skriver foreningen i sit høringssvar.

- Hele tænkningen i folkeskoleloven lægger op til et ligeværdigt samarbejde og ikke til, at den ene part skal kunne idømme den anden part en økonomisk straf, lyder det.

Læs også Skoler mangler regler for fravær: - Det ødelægger børns fremtid

Merete Riisager siger, at hun lytter til de input, der kommer. Men hun mener alligevel, at en økonomisk straf kan hjælpe.

- Man bliver mere opmærksom på, at man skal sende sine børn i skole, og at man har det ansvar, siger ministeren.

Det er særligt i de udsatte boligområder, at der er problemer med, at eleverne har højt fravær, fortæller ministeren. Men lovændringen kommer til at gælde for hele landet. Ikke kun i ghettoer eller andre udsatte områder.

Det her handler jo ikke om, at vi enormt gerne vil trække folk i deres ydelser. Det handler om, at vi vil sørge for, at børnene kommer i skole.

Merete Riisager (LA), undervisningsminister.

Riisager forventer, at folk med tiden vil ændre adfærd, så det kun er i begyndelsen, at 4100 vil få standset børnechecken.

- Det her handler jo ikke om, at vi enormt gerne vil trække folk i deres ydelser. Det handler om, at vi vil sørge for, at børnene kommer i skole, siger hun.

Lovforslaget har på forhånd opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Læs også Alarmerende højt fravær: Terapi skal få børn tilbage i klassen

Blandt modstanderne er SF, hvis gruppeformand, Jacob Mark, frygter, at det især vil være familier, der i forvejen er udsatte, der bliver ramt.

- Det vil stille nogle forældre i en meget vanskelig situation, siger Jacob Mark.

- Det vil gøre nogle forældre, der allerede er udsatte og har meget få midler, fattigere.

I maj vedtog regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at børn i ghettoområder skal i vuggestue, fra de er ét år. Ellers kan forældrene miste børnechecken. Det mødte blandt andet kritik fra Silkeborg.

Læs også Abdullahi, Joan og Inge synes, tvungen vuggestue er et fejlskud

- Jeg synes, loven er underlig og absurd. Jeg synes på en måde, den er latterlig, sagde Abdullahi Hassan, som er sociolog og bor i Silkeborg.

Du kan se hele indslaget fra maj 2018 med ham herunder:

02:02

Abdullahi Hassan fra Silkeborg lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive sin holdning til en ny politisk aftale, der betyder, at børn i de såkaldte ghettoområder skal lære dansk og danske værdier fra de er ét år. Arkivindslag.

Luk video