Skole vil knække mobbekurven
Vorup Skole deltager i landsdækkende projekt mod mobning. Eleverne skal lære om tolerance og respekt.
I foråret deltog elever fra Vorup Skoles 4., 6. og 8.klasse i en spørgeskemaundersøgelse, og her viste det sig, at 15 procent af eleverne i de tre klasser var blevet mobbet inden for de seneste to måneder.
Det skal der laves om på. Tallet skal ned på nul.
Derfor deltager Vorup Skole nu i et landsdækkende projekt, der skal knække bobbekurven.
Skolen er den eneste i Randers, der er blevet udvalgt til projektet, hvor i alt 50 skoler deltager.
- Hvis eleven skal lære noget, skal han også trives. De to ting hører sammen. Med vores deltagelse i det her projekt håber vi på at blive bedre til de bløde værdier. Simpelthen at lære børnene om tolerance, respekt og samarbejde, siger viceskoleleder Torben Lautrup til Randers Amtsvis.
Projektet løber frem til slutningen af 2011.