Skød 74-årig i benet: Træt af larm fra hans græsslåmaskine

En 51-årig mand er dømt for vold efter at have skudt en 74-årig mand i benet med et luftgevær

Genrefoto. Foto: Claus Bjørn Larsen - Ritzau Scanpix

Retten i Horsens har taget stilling til en noget speciel sag, hvor en 51-årig tilbage i maj skød sin 74-årige nabo i benet med et luftgevær – angiveligt fordi han var træt af, at den 74-åriges græsslåmaskine larmede. 

- Hændelsen fandt sted i en ellers fredelig haveforening i Horsens. Den dømte nægtede i retten, at det var hans hensigt at ramme naboen, men at han ville stoppe larmen fra den 74-åriges græsslåning. Den 51-årige satte sig derfor på knæ i hækken og skød efter plæneklipperen, men ramte i stedet for den 74-årige mand i benet. Han blev derfor tiltalt for ’grov vold’, siger Jesper Rubow, anklager fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Læs også Sigtet for vold: Lyste betjente i øjnene med laserpen

Den 51-årige blev idømt tre måneders betinget fængsel, og han skal udføre 80 timers ulønnet samfundstjeneste.

Sagen bliver ikke mindre speciel af, at det fremgik af røgtgenbilleder i retten, at den 74-årige stadig har haglet siddende i sit ben. 

Læs også P-vagter overfuses oftere: Videokamera på uniform skal hjælpe

Han blev tilkendt en erstatning på 1.000 kroner.

Retten vurderede, at der var udvist tilstrækkelig ond vilje til en domsfældelse, oplyser Sydøstjyllands Politi.