Skejby Sygehus er populært
Skejby Sygehus er Danmarks mest populære hospital, viser en ny undersøgelse.
3. apr 2006, kl. 10:25
Mere end 30 dage gammel
Skejby Sygehus er Danmarks mest populære hospital. Det viser en ny undersøgelse af patienternes tilfredshed.
Det er Århus Amt, der har spurgt patienterne om kvaliteten af sygehuset. Cirka 90 procent af patienterne giver den bedste eller næstbedste karakter.
Dermed er Skejby Sygehus ikke bare det hospital, der klarer sig bedst her i amtet. Det er også det mest populære i hele landet.