Skar i røverioffer med hobbykniv
Røvere snittede i mekaniker til han besvimede
10. jun 2013, kl. 08:38
Mere end 30 dage gammel
En ung mekaniker fra Linå ved Silkeborg blev i går eftermiddags udsat for et groft røveri på sit autoværksted.
Den 25- årige mekaniker fik pludselig selskab af tre maskerede mænd i et lagerlokale i autoværkstedet. De tre mænd forlangte penge. Det oplyser P4 Østjylland.
De tre mænd slog og sparkede mekanikeren og skar ham på bryst og arme med en hobbykniv, til han besvimede.
Efter cirka et kvarter vågnede mekanikeren igen og konstaterede, at han havde fået stjålet mellem 1.500-2.000 kr fra sin pung.
Politiet har ikke nogen spor af de tre maskerede røvere.