Skal hjem i aften
Nogle elever er på vej til Danmark
10. jun 2013, kl. 16:41
Mere end 30 dage gammel
Flere af eleverne fra den forulykkede bus nær München tager hjem til Danmark i aften.
Her sidst på eftermiddagen kunne Handelsgymnasium Grenaa melde ud, at de unge, der er udskrevet, allerede i aften vender hjem til Danmark.
- Dem der kan overskue det, kan vælge at køre hjem med bus, mens ti styk kommer hjem med fly. Resten bliver efter planen fløjet hjem i morgen, fortæller direktør Ole Svith fra Viden Djurs til TV2 Østjylland.
Bussen afgår fra München klokken 18 her til aften.
Tre elever er fortsat indlagt til observation. I to af tilfældene er forældrene taget derned, mens personalet er hos den sidste.