Skal betale for søns hærværk
Mor får regning på 7.500 kroner
27. aug 2013, kl. 21:41
Mere end 30 dage gammel
Det kan blive dyrt, hvis man har børn, der begår hærværk. Det har en mor fra Horsens fået at mærke, efter Retten i Horsens har kendt hendes 13-årige søn skyldig i at smadre flere ruder i en entreprenørmaskine. Det skriver Horsens Folkeblad.
Drengene skal betale 20.440 kroner i erstatning. Men en del af regningen skal moren betale. Siden 2009 har det nemlig været lovbestemt, at forældre hæfter for deres børn med op til 7.500 kroner.
Den 13-årige skal selv betale resten af erstatningsbeløbet.