Skadesplaget talent klar til EM i højdespring
Janick Klausen var på alles atletiklæber for seks år siden, og nu kan han måske komme det igen
Som bare 17-årig tangerede Janick Klausen fra Aarhus 1900 den danske rekord i højdespring med et spring på 2,27 meter, men siden har det været småt med de gode nyheder fra den nu 23-årige atlet.
Skader har sat en ellers lovende karriere lidt på pause, men onsdag aften i Köln i Tyskland genvandt Janick Klausen lidt af troen på, at han måske stadig kan levere nogle store resultater i sporten.
Læs også
Her vandt Janick Klausen et stævne, og med et spring på 2,26 meter kom han også over EM-kvalifikationskravet på 2,25 meter.
- Jeg vidste, at jeg var i rigtig god form, men følte mig egentlig ikke så frisk på dagen. Når det hele passer, så kommer det til at blive højere. Når jeg kunne springe 2.27 meter som 17-årig, så ved jeg, at der er plads til meget mere. Jeg skal bare træne og konkurrere kontinuerligt fra nu af, siger Janick Klausen i en pressemeddelelse.
Der er EM i Beograd fra den 3. til den 5. marts, og det bliver altså med dansk deltagelse i højdespring.
I videoen herover kan du se en yngre udgave af Janick Klausen vise træningsrutinen frem: