SK Aarhus fik armene i vejret

Håndboldkvinderne fra SK Aarhus har haft en skidt sæson. Onsdag aften blev det dog til en storsejr over Esbjerg.

Oprykkerne fra SK Aarhus har hidtil ikke haft meget at glæde sig over i denne sæson.

Forud for gårsdagens opgør mod Esbjerg var det kun lykkedes de århusianske håndboldkvinder at skrabe tre point sammen. Denne høst placerede århusianerne på den næstnederste plads i ligaen.

Onsdag aften fik SK Aarhus dog omsider oprejsning. Hjemme i Vejlby-Risskov Hallen blev det til en overbevisende sejr på 26-16 over Esbjerg.

Med sejren har århusianerne kun tre point op til Horsens og Esbjerg, der ligger på henholdsvis 10. og 11. pladsen i ligaen.