Silkeborg-Voel fik fornyet håb

Håndboldherrerne fra Silkeborg-Voel KFUM fik med sejr over Svendborg fornyet håb om at undgå nedrykning.

Håndboldligaens absolutte bundhold, Silkeborg-Voel KFUM, fik i aftes sæsonens blot fjerde sejr med 35-23 over det andet bundhold, Svendborg.

Selv om Silkeborg-Voel med de to point fik fornyet håb om at rykke over nedrykningsstregen, er holdet stadig nederst i tabellen med ni point, mens Svendborg har 11 point.