Silkeborg-spillere til kamp mod racisme
Spillerne fra Silkeborg IF vil bruge 1. maj til at vise deres utilfredshed med, at fans udøvede nazi-hilsener ved sidste udekamp.
Den seneste tids ballade om nazi-hilsener og racisme har nu fået spillerne fra Silkeborg IF på banen.
Den 1. maj vil de vise deres utilfredshed med, at visse fans viste nazi-sympati ved deres sidste udekamp.
Steven Lustü, forsvarsspiller i Silkeborg IF, er blandt de spillere, der går forrest i mod racisme:
: Episoder fra weekenden med nazibanner på tribunen i Nykøbing Falster og Århus er skampletter, ingen kan leve med. Den 1. maj vil Silkeborgs samlede spillertrup derfor gå på scenen og vise vores modstand mod de racister, der desværre findes rundt omkring i samfundet.
Silkeborgs fanskare er ligeledes med i markeringerne mod den racisme de senest oplevede i Nykøbing Falster.
Initiativet er en del af Spillerforeningens kampagne Giv Racismen Det Røde Kort, der har været aktivt kørende i to år. Projektet støttes af en række private virksomheder samt af Integrationsministeriet.