Sigtet for voldtægt i Rønde
En 33-årig mand er anholdt og sigtet for voldtægt af en 22-årig kvinde.
20. aug 2004, kl. 18:46
Mere end 30 dage gammel
En 33-årig mand af østeuropæisk herkomst og bosiddende i Padborg er anholdt af politiet i Århus og sigtet for voldtægt mod en 22-årig kvinde.
De to er begge studerende og opholdt sig i den anledning i Rønde-området, hvor voldtægten skal have fundet sted.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i morgen.
Kriminalinspektør Ole Madsen siger, at han af hensyn til efterforskningen forventer lukkede døre i grundlovsforhøret, og at han derfor ikke vil oplyse yderligere.