SIF får ude-opbakning

Silkeborg IFs officielle fanklub, SIFosis, laver nu et tilbud, så fans kan komme billigt til de sidste tre udekampe i turneringen.

SIF mangler kun tre udekampe i denne sæson - mod Kolding, Næstved og Thisted. Fanklubben SIFosis har lavet et tilbud, så fans billigt kan tage med og støtte de rød-hvide i kampen om oprykning.

Tilbuddet går på, at alle, der tager med til Kolding, kan komme med til Næstved for 175 kroner og med til Thisted for 50 kroner Dette kræver dog at man tilmelder sig og betaler senest i bussen til Kolding. Det vil sige, at der kun er rabat på de sidste to ture, hvis man tilmelder sig og betaler på Kolding-turen.

Silkeborg IF er i øjeblikket på ret kurs mod superligaen. I skrivende stund indtager klubben andenpladsen med fire point ned til tredjepladsen. Klubben har vundet syv kampe i træk og har 1. divisions bedste udebanestatistik.