SF udfordrer den siddende borgmester til duel i Randers Ugen

Borgerne opfordres til at lægge spørgsmål i en hat, som derfra bestemmer, hvad debattørerne skal diskuterei duellen

SF's Charlotte Mølbæk udfordrer den siddende Randers-borgmester til Duel

Randers Ugen byder på andet end øl i teltet og koncerter. Fredagen står nemlig i kommunalvalgets tegn. Her slår man dørene op for alle, der vil møde deres lokale politikere personligt, stille spørgsmål, debattere eller bare heppe med på den indledende debat, hvor SF’s Charlotte Broman Mølbæk udfordrer den siddende Venstre-borgmester.

Her vil borgerne lægge spørgsmål i en hat, som derfra bestemmer, hvad debattørerne skal diskutere.

For borgmesterkandidaten og SF er overskriften et venskabeligt forum med højt til loftet, hvor der bliver masser af plads efter debatten til at tale personligt med sin politiker. 

Læs også SF’er vil være borgmester i Randers

- Et folkestyre er ikke meget værd, hvis folket og politikerne ikke mødes - også med dem, de er uenige med. Kærlighed til demokrati må også medføre en vis grad af deltagelse. Og det kunne jo blandt andet være her til caféen," siger Charlotte Broman Mølbæk.

Alle kan komme til orde

Hun ser caféen som en rigtig god mulighed for, at både vælgere og valgte kan komme til orde - på godt og ondt og understreger samtidig, at caféen er tænkt for alle mennesker på alle niveauer af politisk interesse. Der er gratis entre og tilmelding er ikke nødvendig. 

Læs også Politikere og deres familier lever med chikane og trusler

- Jeg kender mange, der stemmer, men som egentlig ikke ved meget om politik, og de bruger mig tit til at få afklaret helt basale spørgsmål, for eksempel om forskellige sager og holdninger i kommunen. Og det vil vi også meget gerne bruge caféen til. Borgerne må ikke tro, at det er en indspist klub kun for dem, der allerede er helt inde i kommunalpolitik og afklarede med, hvor krydset skal sættes," siger Charlotte, der opfordrer alle til at kigge forbi og hilse på.

Arrangementet løber af stablen på MacAle i Randers fredag den 18. august 2017 fra kl. 16.00 til 19.00.