Selvlært 21-årig iværksætter åbner endnu en restaurant: Sover på mors sofa

For et halvt år siden droppede Kristoffer Thomsen fra Randers ud af HHX og flyttede hjem til sine forældre. Nu er han ved at åbne sin anden restaurant

01:18

21-årige Kristoffer Thomsen fra Randers er ved at åbne sin anden restaurant.

- Det har været en stor succes i Randers, fortæller Kristoffer Thomsen.

Læs også Købmand vil redde livsnerve i landsby

I Randers er der blevet taget godt imod Kristoffer Thomsens hjertebarn.

- Jeg tror, det er den her sundheds- og fitnessbølge, vi er ramt godt ned i, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Kristoffer Thomsen er ved at åbne sin anden butik, som sælger sund wok-mad som takeaway.

Sammen med sin forretningspartner Nicolai Øksenholt Michaelsen ejer han Wåk Wåk-restauranten, hvor de laver sund wok-mad.

Det er hjemmelært det hele. Så jeg har stået hjemme i mit eget køkken og kokkereret.

Kristoffer Thomsen.

Flytter hjem til mor

Den 21-årig iværksætter droppede ud af HHX efter halvandet år for at springe ud som iværksætter.

- Det er hjemmelært det hele. Så jeg har stået hjemme i mit eget køkken og kokkereret, fortæller Kristoffer Thomsen.

Læs også Pernille blender McDonald’s skrald og skaber kunst

Økonomisk har han også måtte satse stort set alt. Lejligheden i Randers-midtby blev opsagt, og han flyttede hjem til sin mor, hvor han har sovet på sofaen lige siden.

- Det er cirka halvandet år siden, siger Kristoffer Thomsen.

Drømmen på sigt er at åbne restauranter i de største byer i Jylland.

Til februar åbner han endnu en restaurant – denne gang i Aalborg. Og planerne for fremtiden er endnu flere om nogle år.

- Det ender forhåbentlig om mange, mange år med mange flere butikker. Vi vil gerne præsentere Wåk Wåk for en stor del af Danmark, fortæller han.

Læs også Som 13-årig begyndte Nanna at miste håret: - Jeg græd og følte mig forkert